Hammerite Danmark
Gjord för metall
Nyheder Produkter Malertips Forhandlere Kontakt Os
 
Hjem > Malertips > Fejlfinding
  Malertips  


Fejlfinding

 

Jeg har lige påført andet lag og overfladen er begyndt at rynke, hvorfor?

Sørg altid for at det første lag maling tørrer ifølge instruktionerne på malerbøtten, inden det andet lag påføres. Vent til malingen er helt tør og matslib derefter overfladen. Påfør nu et sidste lag for en gennemført overfladefinish.

 

Min låge er allerede begyndt at ruste, hvorfor?

Der er to årsager til tidlig rustgennemtrængning. Den ene er, at der er blevet brugt for lidt maling. Vær omhyggelig med at påføre mindst to lag. På detaljer som fx låger og rækværk er det også meget vigtigt, at hjørner og kanter dækkes omhyggeligt med maling. Den anden årsag er, at overfladen ikke blev ordentlig rengjort inden maling. Snavs og fugt er blevet lukket inde under malingen og har bevirket at malingen har løsnet sig eller at rusten er trængt igennem.

 

Malingen på min låge flager og løsner sig, hvorfor?

Dette sker nogle gange, hvis man har malet på en meget fin og glat overflade, hvor malingen ikke binder godt nok. På meget glatte overflader, så som aluminium og galvaniseret stål, anbefales det, at overfladen gøres mat ved at slibe den med sandpapir og at man herefter anvender Hammerite Special Metals Primer før maling med Hammerite Metalmaling.

 

Kan jeg bruge Hammerite Metalmaling på en metaloverflade, når jeg bor tæt på kysten, hvor salt i luften og korrosion er et stort problem?

Fjern al salt fra metaloverfladen før maling ved meget omhyggeligt at vaske med rengøringsmiddel. Skyl overfladen efter med rent vand og lad den tørre inden maling med Hammerite Metalmaling. For at øge beskyttelsen kan et lag Hammerite No.1 Anti-Rust påføres inden overmaling med Hammerite Special Metals Primer.

 

 
  AkzoNobel Legal Notices Hammerite Worldwide